Med FC Amagers konkurs, er der blevet spillere fritstillet. HIF er tæt på at indgå aftale med en forsvarer og en angriber.
Det er således, at vi i går havde to spillere fra FC Amager til træning for første gang, oplyser direktør i HIF Mogens Krogh.
Det drejer sig om den 24-årige angriber Sylla Amed Davy, der har været lidt omkring, men som samtidig har scoret mål for alle de klubber, han har repræsenteret. For FC Amager har han spillet 4 kampe og scoret 2 mål. Så har han været på Malta, i B36 Thorshavn, If Fuglefjord, FC Nordjylland samt i Lille i Frankrig. En spændende spiller...
Fra Færøerne er Jónas Tór Næs kommet til. Han er færøsk landsholdsspiller, som også har spillet for AB, Frem og senest FC Amager.