Trænerteamet Kenneth Brylle og Michael Shelley har udtaget følgende trup til søndagens sæsonstart mod FC Vestsjælland.
1. Lasse Krogh
2. Jesper Skak Nielsen
3. Thomas Wiil-Andersen
5. Stefan Sørensen
6. Morten Walldo
7. Denni Patschinsky
9. Anders Clausen
10. Lukasz Cieslewicz
11. Marc Olsen
13. Steffen Fasting Hansen
15. Dia Raofat
16. Stefan Krogh
18. Thomas Juel-Nielsen
22. Jacob Ingvarsen
24. Morten Wind
25. Andreas Bak
26. Mohammed Abdalas
Truppen indeholder 4 mulige debutanter i Dia Raofat, Morten Wind, Andreas Bak og Mohammed Abdalas. På skadeslisten finder vi Mikkel Christensen, Franck Semou, Lasse Jacobsen og Lasse Rostholm (endnu et nyt ansigt i forhold til sidste sæson) mens René Belling, nytilkommet fra HB Køge har været optaget af sin svendeprøve de sidste 14 dage og derfor ikke har kunnet træne kontinuerligt med truppen og derfor må vente med sin mulige debut til skærtorsdag i Kolding. René bestod sin svendeprøve i fredags - Tillykke.
3 måneders venten er forbi og trænerteamet og drengene glæder sig til at komme igang.
Der venter en svær opgave mod FC Vestsjælland, som har overrasket alt og alle og ligger som nyoprykker placeret på en flot 4. plads 9 point foran Hvidovre og kun 6 point fra topholdet Horsens, endda med en kamp i hånden.
Vi vandt godt nok det omvendte opgør 4-2, efter en rigtig flot præstation, men det bliver ikke let at gentage den triumf. FC Vestsjælland er et stærkt hold som fysisk overmatcher os og med tanke på de baneforhold der, ovenpå en lang streng vinter, venter holdene, må vi nok indse at vores varemærke, flot og hurtigt positionsspil, ikke bliver nemt.
At noget er svært er jo ikke ensbetydende med at det er umuligt, så drengene vil garanteret gøre alt hvad de kan for at komme godt i gang med en ny halvsæson, så der venter et spændende og intenst opgør på Hvidovre Stadion.