U13A - B1903

08/03/2009 00:00

Søndag morgen tog U13A imod B1903. Forud for opgøret har vi haft megen fokus på vores defensive pligter, da der er gået et uhørt antal mål imod os de seneste kampe.

1.halvleg starter egentlig fint for os, idet vi kører bolden fint rundt mellem kæderne. Der gik dog ikke mere end 6 minutter, før en B1903 angriber oversprinter vores bagkæde og scorer til 1-0.

Herefter begynder vi at spille meget rodet og smide en masse unødige bolde væk, hvilket gav B1903 let spil. Efter 13 minutters spil øger de til 2-0, da vi SNORKSOVER inde i eget felt og den nærmest overraskede angriber, kunne let passere Emil i målet. Kort efter målet, spiller B1903 os tynde, men her var Emil klar og fik reddet flot.

Efter en horribel periode, kom vi tilbage i opgøret og satte os på det meste af spillet, omend der stadig var masser af mangler. Efter 19 minutters spil, glider West igennem i venstre side og afslutter flot, men stolpen stod desværre i vejen. Blot 2 minutter senere burde vi igen have reduceret, men afslutningen gik lige på målmanden.

Kort før vi nåede dommerens tillægstid, lykkedes det Møller at bringe os på 1-2, efter et hjørnespark og 1.halvleg sluttede med en 2-1 føring til B1903.

2.halvleg startede meget skidt fra vores side, idet B1903 fra starten satte sig på spillet og var kvikkere i både hoveder og fødder. Efter kun 3-4 minutters spil står vi igen vanvittigt dårligt placeret, hvilket udmønter sig en farlig situation til B1903, men heldigvis opsnappede Emil bolden, inden det blev rigtig farligt.

Som minutterne gik, kom vi igen med i opgøret og havde 2 meget store muligheder for udligning, men efter 14 minutters spil øger B1903 til 3-1, da de endnu engang takker et gavmildt Hvidovre mandskab og lægger bolden i mål efter hjørnespark.

Efter scoringen satte vi os på spillet og pressede godt på, uden dog at spille på et niveau, bare i nærheden af hvad vi tidligere har set. Vi kom dog frem til endnu en stor chance, men her var B1903 keeperen klar og fik reddet til hjørnespark.

Med blot 5 minutter igen øger B1903 til 4-1, endnu engang efter løs opdækning og da der ikke sker alverden i slutmiutterne, ender kampen med en 4-1 sejr til B1903.

Trænerens evaluering: I den seneste kamp mod HIK viste vi os fra den værste og bedste side i én og samme kamp, idet vi spillede utilladeligt dårligt i 1.halvleg, medens vi til gengæld spillede en fremragende gang fodbold i 2.halvleg. Idag var vi på intet tidspunkt rigtig gode, men vi fik dog momentvis gode takter at se. Boldbesiddelsen var på vores side og vi havde da også en god håndfuld chancer, men skarpheden var ikke til stede idag. Defensivt så vi en smule bedre ud end sidst, men der blev, som hold, stadig begået nogle besynderlige fejl og samtlige 4 mål idag burde vi have kunnet forhindre, hvis ikke vi havde fået os en "morfar" på meget ærgerlige tidspunkter. Det er irriterende og brænd ærgerligt igen at lukke kaskader af mål ind på simple ting, men vi må bare knokle på de kommende uger og så skal det hele nok lykkes...OP PÅ HESTEN (o:

 

 

Forside