For første gang i et par måneder, skulle vi igen spille en 9-mandskamp. Forud for kampen, havde vi afbud fra Rasmus A. og Johansson samt havde 3-4 mand i comeback, efter sygdom i ugens løb.
1.halvleg starter rigtig godt fra vores side, idet vi fra starten satte os på opgøret og fik tilmed spillet noget rigtig god fodbold. Der var godt tempo i pasningerne, god bevægelse samt en relativ god lyd, hos de fleste, hvilket gav gode forudsætninger for vores spil.
Efter de første 7-8 minutter, havde vi allerede haft 3 fornuftige muligheder, men herefter "sparede" vi lidt på chanceskabningen. Vi kontrollerede dog stadig kampen og efter 16 minutters spil, lykkedes det Emiliano at bringe os fortjent på 1-0.
Blot nogle minutter senere, havde Emiliano et forsøg på træværket, der desværre gik i spil igen og Union slog kontra. Denne mulighed blev dog ikke udnyttet, men det var startskuddet til en lidt sløv HIF periode.
Det sidste kvarter bølgede frem og tilbage mellem to hold i total ubalance. Flere gange blev vi fanget på mellemhånd, hvilket betød at Union nu pludselig lugtede mulighed for et godt resultat. Heldigvis holdt vi dem fra store åbne chancer, bortset fra i et enkelt tilfælde, men her hev Brylov en mesterlig redning op af hatten. Udover dén mulighed, blev det kun til 3-4 halvfarlige skud udefra.
I den anden ende havde Taner endnu et forsøg på træværket, Emiliano havde et nærgående forsøg, der blev reddet på stregen samt et hovedstød lige over mål, men det ændrede ikke på målregnskabet og så kunne vi gå til pause med en 1-0 føring.
2.halvleg startede igen meget lovende fra vores side og vi fik nu langt bedre fat i presspillet, hvilket gjorde det svært for Union at etablere noget som helst.
4 minutter inde i 2.halvleg, får vi et frispark i venstre side som Sørensen tager sig af. Det efterfølgende spark, sejler indover målmanden til 2-0.
Herefter går vi desværre i stå igen og overlader en del initiativ til Union. Flere gange fik de lov at spadsere lige igennem vores midte, hvilket igen betød en masse ubalance i vores defensiv. Når vi selv havde bolden, smed vi den ligeså hurtigt væk, hvilket betød en masse sure løb uden bold og hér var det tydeligt, at vi manglede kræfter.
På trods af Unions boldmæssige overtag, lykkedes det os stadig at begrænse det til afslutninger udefra som enten røg et stykke over mål eller også nappede Brylov afslutningerne.
Det lykkedes dog at komme tilbage og få et lille overtag igen og Rasmus J. kunne efter 19 minutters spil bringe os på 3-0, efter et godt og hurtigt opspil i højre side.
Herefter gik vi igen i stå og spillet bølgede nu frem og tilbage. Union havde en stor chance som Brylov igen redder, men i det 24 minut, lykkedes det Union at udnytte den enormt megen plads nede bagved og passere en meget stærk Brylov til 1-3.
Herefter gik der ikke mere end et par minutter, før Benjamin fik en friløber, men desværre fik han ikke et ordentligt træf på bolden og Union keeperen stod hvor han skulle. Kort efter ramte Taner igen træværket, men for tredje gang i kampen, lykkedes det os ikke at overliste stangen.
Herefter bølgede det frem og tilbage og begge hold havde et par ok forsøg, inden Kock udnyttede endnu en friløber til 4-1 i det 31 minut.
Med blot nogle minutter igen, troede vi at kampen ville slutte 4-1, men det lykkedes igen Union, at udnytte et lidt halvsløvt clearings arbejde til 4-2, hvilket også bliver kampens resultat.
Set fra trænerens vinkel: Spillet startede rigtig godt og det så periodevis rigtig flot ud de første 15 minutter af 1.halvleg samt i mindre momenter af 2.halvleg. Derudover havde vi ikke nogen god dag og vores niveau i pasningerne, løbet uden bold og viljen til at vinde 1:1, lå på et meget lavt niveau idag. Spillerne virkede trætte, måske på grund af sygdom hos flere hele ugen, men trods dette, skabte vi alligevel masser af chancer, hvoraf flere burde have været udnyttet. Til gengæld forærede vi også alt for meget væk idag og selvom Union kun havde 3 åbne chancer i kampen, så havde de ved flere lejligheder, for let spil og havde en masse nærgående afslutninger udefra. Vi kom for langsomt rundt på banen og vi tabte rigtig mange dueller, hvilket kostede en del kræfter. Clearingsarbejdet fungerede ikke og vi fik kun fat i få andenbolde, hvilket vi blev straffet for et par gange. Overordnet set ville resultatet 6-4 vel have sagt mere om kampen og selvom meget ikke fungerede idag, lykkedes det alligevel at hive en sejr hjem over et ganske udmærket Union mandskab. Tillægger vi derudover at det er måneder siden vi sidst har spillet 9-mands, så synes jeg godt at vi kan se hinanden i øjnene, men der er afgjort plads til forbedringer (o:
Efter kampen tog hele truppen på Hvidovre stadion og så HIF-Fredericia, spiste frokost, hvorefter vi tog på Brøndby stadion og så Brøndby-AaB, så det var en god fodbolddag (o: