På en solrig søndag den 12.10, tog vi imod B1908, som vi jo altid har haft mange lige kampe med. Men i dag var I virkelig klar fra starten og spillede en rigtig flot kamp. Tofte måtte melde pas under opvarmningen med ondt i knæet og Due beklagede sig også, så vi var kun 10 helt klare spillere.
Spillere: BS, Due, Solomon, Antar, (Tofte), Henrik, Yasin, Kelle, Christoffer, Buus og Najeeb.
1 halvleg, I sætter jer på spillet fra start og har starks et par store muligheder, den største i 2 minut, hvor Kelle brænder helt alene med målmanden. Generelt spiller I med en god ro, hvilket giver et godt glid i spillet. I 8 minut er Yasin helt fri men igen brændes, der på det skammeligste. B1908 har ikke mange angreb, men i det 8 minut hiver BS en kanonredning op.
I det 18 minut kommer Hernik godt igennem efter flot opspil, men skuddet går forbi, kort efter i det 24 minut skyder Henrik på overliggeren og riposten fumles der med. I næste angreb er Kelle igen helt fri, ja det må vist betegnes som årets afbrænder, så stadig stod den 0-0.
Så sker det som ofte sker, at B1908 kommer foran 0-1, hvilket jeg syntes var meget ufortjent - da I havde spillet fremragende, men indtil videre manglet dygtigheden til at få afsluttet ordentligt.
I kommer igen og har 3 forrygende opspil lige efter hinanden, først er det Yasin der udligner til 1-1, så Najeeb der øger til 2-1 og lige efter bliver Kelle sendt i dybden, lægger den første gang skrådt indover til Christoffer, som scorer sikkert- supermål til 3-1 føring, som bliver halvlegsresultatet.
2 halvleg, kommer I ud til med supergejst og allerede efter 30 sekunder har Solomon en kæmpechance Efter 6 minutter er det igen træværket der rammes, tror det var 3 gang i kampen og i det 8 minut scorer Henrik til 4-1 med et godt skud. I fortsætter det gode spil, strukturen falder dog lidt sammen, så der bliver lidt for stor afstand mellem kæderne - men i det 15 minut efter et godt pres, lægger Christoffer den tilbage til Casper, som helflugter den i nettet med et dommedagshug - meget flot mål, jeg tror ikke målmanden nåede at blinke med øjnene.
Så blev I desværre lidt for tilfredse, og de sidste 10 minutter gav I B1908 for meget plads, hvilket også resulterede i 2 mål, et på direkte frispark - hvor I ikke følger med, samt i sidste minut til 5-3.
Trænerens evaluering, meget flot kamp af jer i dag, hvor I holdt roen i spillet, og faktisk præsterede et meget bevægeligt pasningsspil og dermed producerede et hav af chancer, scorede også 5 mål, men det kunne sagtens have været det dobbelte. Det bedste er at målene var efter rigtig godt kombinationsspil og løb uden bold, så jeg er meget tilfreds med Jeres indsats og glæder mig allerede til efterårets sidste kamp, som er onsdag den 22. oktober kl. 17, ude mod Frem.
God efterårsferie.
Kampens spiller blev Antar med 3 stemmer, skarpt forfulgt af Henrik, Due og Buus med 2 stemmer - men en god indsats af alle.
Således opfattet, Tonny træner U13B