U14A til Nørre Halne-cup

02/06/2009 00:00

U14A til Nørrehalne elite cup

Vi tog afsted med hvad der kun kan beskrives som en smal trup, til 6 kampe af 2x22 min på 3 dage.

 

Turen startede onsdag d. 20 maj hvor der var afgang fra Hvidovre stadion i bus. Den gode og høje stemning led ikke det mindste knæk af at det tog ca. 1 time og 30 min at nå til roskilde pga kø.

 

Sang og ballade hele vejen til Aalborg, og der var ro i vores tildelte klasse lokale omkring kl. 02.00. Det skal lige siges at vi var fremme omkring kl. 01.30.

 

Heldigvis startede vores første kamp om torsdagen først kl. 12.30, så vi kunne sove længe J.

Første kamp mod Luton Town: Flot vejr i Aalborg, solskinnede og der var kun svag vind. Alligevel røg vi ind i lidt af et stormvejr, specielt i starten af kampen. Luton kom bragende og vi virkede lidt skræmte over deres fysiske styrke. Specielt 2 af deres spillere, så mistænkeligt ældre ud end de tilladte 14 år, men hul i det. De spillede hurtigere end os og sad på alle dueller. Vi holdt stand i 15 min og lige inden deres føringsmål havde vi faktisk en friløber, hvor Mathias Larsen desværre fik taget et for langt træk. Men det havde vist også været tyveri ved højlys dag hvis vi havde været foran ved pausen. Bagud 1-0 ved pausen, aftalte vi at ingen var større end de kunne ligge ned og at vi skulle spille bolden ved jorden, alt andet ville være selvmord.

I 2. halvleg får vi spillet meget mere, men de helt store chancer blev det aldrig til. Dertil lavede Luton alt for mange frispark, så det hele tiden kom til at handle om standard situationer og omstillinger og der var de os klart overlegne. Slutresultat 2-0.

 

Torsdag eftermiddag mødte vi et godt spillende Hammarby hold og kombineret med at vi virkede meget trætte og uinspireret, så blev det en ensidig forestilling. 5-0.

Fredagen skulle vise sig at være meget mere positiv , specielt resultatmæssigt. Vi lagde ud med Farum bk (FC Nordsjælland) og på trods af lidt misforståelser omkring bustider så kom vi frem i tid til at løbe et par turer på tværs af banen. De sad dog naturligt nok på det meste i en første halvleg hvor vi havde bolden alt for lidt, de pressede godt på hvilket gav dem et straffespark som Charlie flot reddede og desværre et føringsmål, inden vi rigitgt kom i gang. Deres ene kantspiller gav os en del problemer, men efter vi satte Nicolaj Kock ud på backen for at bremse ham fik vi meget nemmere ved at erobre bolden og fik også meget bedre fat i opspilsfasen. Simon scorede et flot mål direkte på frispark og Mathias Larsen fik gang i scoringen til 2-1, som også blev slutresultatet.

 

Fredag efter middag mødte det Belgiske hold , Royal France Borain. Vi fik en god start på kampen med flot spil og en del chancer fik vi tilspillet os. Foran 2-0 , kom der dog lidt spænding ind i kampen med 10 min igen hvor de fik reduceret til 2-1, ingen yderligere scoringer i kampen og vi fik 3. pladsen i gruppen.

 

Lørdag: Efter en del forvirring og forskellige hold der sparkede straffespark, fandt vi ud af at det var Lørenskog fra Norge vi skulle møde i den første placeringskamp. Kampen startede i fint tempo og vi sad godt på spillet , dog uden at tilspille os de helt store chancer. Efter 10 min spiller vi godt bolden frem, Taner vender godt centralt og forsøger at stikke Mathias Larsen, han bliver dog vinket offside og opgiver at forfølge bolden, så dommeren fløjter ikke. Lørenskogs målmand misforstår situationen pg tror der er fløjtet for offside, han lægger derfor bolden og tager tilløb. Her opfatter Patrick hurtigt situationen og han råber til Taner at han skal sparke bolden i mål, som sagt så gjort, 1-0 til Hvidovre (meget mærkeligt mål). 1-0 ved pausen.

Kort inde i 2. halvleg bider lørenskog fra sig, først scorer de et mål der bliver underkendt og siden brænder de en kæmpe chance.

Så da Mathias Larsen scorer til 2-0 går luften ud af Lørenskog. Mathias Larsen scorer yderligere 2 gange og Mathias Rasmussen scorer selv på riposten efter et brændt straffespark til slutresultatet 5-0.

 

Den sidste kamp mod Rommen fra Norge tabte vi desværre. Undertegnet var ikke tilstede.

 

Tak til drengene for en fremragende tur, tak til Jan og Søren for at have styr på det praktiske og tak til Kim Toft for at vikariere i vores sidste kamp.

 

Af Morten Corlin

Forside