U15A vinder elitestævne i Viborg

15/06/2011 09:18

Fredag aften d. 10. juni tog U15A til elite stævne i Viborg, hvor vi sku spille en pulje bestående af 5 hold. Vi skulle møde følgende hold BK Skjold, FK.Viborg, FC.Silkeborg og TSFM (Polen).

Martin var alene af sted, fordi Morten lige var blevet far for anden gang stort tillykke med det.
Vi startede lørdag formiddag på opvisningsbanen med at møde BK Skjold, som er placeret i midten af Elite Øst her på Ssjælland, så vi gik ind til kampen med en vis respekt, og taktikken var da også lagt derefter.
Kampen startede i højt tempo fra start, og det førte til en friløber efter 2 minutters spil til Skjolds venstre kant, som smuttede ind imellem back og stopper, men Oliver klarede på fornemmeste vis med en fin fodparade. Derefter kom vi bedre med og efter godt 7 minutters spil, runder Turbo deres kant og slår tidligt indlæg ind imod forreste stolpe, hvor Casper West får hovedet på, målmanden halvklarer, men Mak Arnautovic er over returen og gør det 1-0 til os.
Efter scoringen bølger spillet frem og tilbage og vi skal frem til det 28 minut hvor Max Jønsson modtager bolden i midten af banen. Han vender flot og stikker Mak Arnautovici dybden. Mak lægger den fint ind under målmanden til stor til jubel blandt Hvidovrespillerne og træner. Vi får dog hurtigt armene ned idet Skjold får tilkendt et hjørnespark 2 minutter efter og får reduceret til stillingen 2-1 ved pausen.
Efter pausen foregår meget af spillet på midten og skjold begynder og sparke lange bolde imod vores bagkæde for at jagte udligningen, men vores stopperpar bestående af Jacob Knudsen og Emil Risvig får clearet flot i flere omgange.
Det bliver dog til et par pæne forsøg til BK Skjold, men Oliver står en flot kamp. 10 minutter før tid får vi et kæmpe tilbud der kan lukke kampen. Mathias Kriegbaum runder deres back og finder Max Jønsson, som er lusket med op i det lille felt, men målmanden redder på mirakuløst vis til hjørnespark. Mere sker der ikke i denne kamp. Vi holder hjem og kan skrive 3 point på kontoen.   

Søndag morgen stod der det lokale hold, FK Viborg på programmet, og vi forventede endnu en tæt kamp.
Og det var også tilfældet i de første 35 minutter, vi var dog heldige efter godt 19 minutters spil, da Viborg trykker af fra distancen men træværket er i vejen og stillingen fortsat 0-0 ved pausen.
Vi får rettet nogle taktiske ting i pausen, og 6 minutter inde i 2 halvleg giver det bonus, da Ali Balavac modtager bolden på midten, laver tunnel på den første mand og hamrer til bolden, som går i mål og der er stillingen 1-0 til HIF.  Efter scoringen rykker vi Andreas Carlslund op på toppen, og det gav bonus 14 minutter efter. Et flot gennemspillet angreb ender med at Andreas køligt lobber bolden over målmanden.
Vi har godt styr på Viborg nu og stor ros til bagkæden bestående af Casper ”Turbo” Dyrbye, Emil Risvig, Jacob Knudsen og Bawan Colnadar.
Med 5 minutter tilbage slår vi til igen. Andreas Carlslund modtager bolden i mellemrummet og tag er nogle meter med bolden, han stikker derefter flot Max det sidste stykke, på kanten af offside, til en friløber. Max udplacerede målmanden fint til 3-0.
Vi begyndte herefter at køre kampen stille og roligt hjem, men Viborg var ikke færdige, så 1 minut før tid, kommer de fint igennem på vores venstre side og sparker flot imod bagerste stolpe, hvor deres angriber står klar til reducering, 3-1. Holdet var ikke helt parate i denne situation. Kampen slutter med 3-1 og endnu 3 point.

Søndag eftermiddag skulle vi op imod TSFM fra Polen. Vi havde hørt, at det var et meget hårdt spillende hold, hvilket vi hurtigt kunne konstatere var korrekt. De spillede ekstremt aggressivt og den linle, dommeren lagde, var ikke en der ligefrem beskyttede spillerne. Tacklinger med begge fødder i knæ højde uden nogen reaktion for dommeren er ikke hverdagskost i KBU´s mesterrække. Modstanderens træner kaldte drengene for tøsedrenge der ligeledes bare skulle gå til den i duellerne og det er også hvad vi som trænere normalt opfordrer drengene til, da det jo er ham i sort der afgøre hvad der er tilladt, men det her var ude af proportioner. Aldrig vil jeg bede mine spillere skade en modstander eller i den grad gå ”all in” som polakkerne gjorde på hver eneste bold. Et godt eksempel må være at da de scorede til 1-0, der lå der en af deres spillere og holdt fast i Olivers (vores målmand) ben.
Det er aldrig sket før i min trænerkarriere, men vi valgte simpelthen at stoppe kampen, da det var endt helt galt, hvorfor vi blev taberdømt.
Som det så ud nu, kunne vi ende nummer 1, 2 eller 3 i puljen. Så en meget spændende sidste runde ventede mandag morgen. Selv skulle vi vinde over Silkeborg og samtidig skulle Skjold tage point fra det polske hold.

Sidste kamp imod FC Silkeborg, som ingen point havde, og de var sultne efter en sejr.
FC Silkeborg startede også flot, og efter 8 minutter får de tilkendt et frispark uden for straffesparksfeltet. De ligger den højt ind og en Silkeborgspiller kan upresset nå højst og heade den ind til stillingen 0-1. Hvidovrespillerne var slet ikke med i kampen de første 15 minutter, hvor vi også var vidne til et langskud på træværket, som går i spil igen. Træneren måtte efterfølgende tale med lidt store bogstaver for at vække Hvidovre spillerne, og det virkede, da vi stille og roligt kommer ind i kampen.
Og 1 minut før pausen har vi indkast oppe ved deres felt. Den bliver kastet ind på Max Jønsson, som lægger den retur til Turbo, der slår et flot indlæg som West forlænger til Mathias. Mathias scorer til 1-1 noget ufortjent synes de sikkert i Silkeborglejren.
Vi snakkede i pausen om, at vi skulle være tålmodige i vores spil og vente på at den afgørende mulighed opstod.
Det sker så et lille kvarter inde i 2 halvleg. Max modtager bolden fra Bawan i midten, han får plads og sparker bolden op imod venstre mål hjørne.  2-1 til os, et brag af et mål.
FC Silkeborg fortsætter dog med og presse os efter scoringen og øjner chancen for en udligning, men som oftest sker når man satser vil der komme muligheder den anden vej.
Og det sker så 3 minutter før tid, Becker modtager bolden oppe på Silkeborgs banehalvdel og sender Andreas dybt alene med målmanden. 3-1, og kampen var lukket. Nu kunne vi kun afvente slut resultatet i den anden kamp. Den vandt Skjold heldigvis med 2-1, og vi slutter som vinder af puljen til stor glæde blandt spillere og træner.

Stor ros til samtlige spillere som var med på turen, en kæmpe mandfolk indsats var med til og gøre det muligt at vinde stævnet.  En fornøjelse og se hvor meget U15A har rykket sig på det seneste år.

Slutstillingen:
1.Hvidovre.
2.BK Skjold.
3.TSFM(Polen).
4.FK.Viborg.
5.FC.Silkeborg.

Kampene i tal:
BK.Skjold - Hvidovre 1-2 (1-2)
0-1    7` Mak.
0-2    28`Mak.
1-2   30` Skjold.

FK.Viborg - Hvidovre 1-3 (0-0)
0-1    41` Ali.
0-2    55` Andreas.
0-3    65` Max.
1-3   69` FK.Viborg.

Hvidovre - TSFM (Polen) 0-2 (0-2)
1-0    2` TSFM.
2-0    7` TSFM.

Hvidovre - FC.Silkeborg 3-1 (1-1)
0-1    8`FC.Silkeborg.
1-1    34` Mathias.
1-2    48` Max.
1-3    67` Andreas.

Elite
Forside