HIF’s juniorhold var tæt på at slå sidste års danmarksmestre fra Lyngby. Det startede rigtig godt for HIF, der - selvom de var stærkt under pres - kunne gå til pausen med en overraskende 2-0 føring.
I 1. halvleg var HIF især gode i kontrafasen, og kom til et par gode chancer. Men det var trods alt Lyngby, der stod for det meste af spillet og kunne være kommet foran både 3 og 4-0, hvis ikke det havde været for en klassepræstation af HIFs målmand, Tobias Lannestad, og et ganske solidt forsvar. HIF kom foran ved Jonas Rasmussen, derefter et langt indkast fra Morten Thomsen, opsnappede en returbold, og lidt uden for feltet bragede den i nettet til 1-0. Jonas Rasmussen havde forinden stået for kampens største chance som Lyngby-keeperen måtte give alt for at bokse over mål.
Målet til 2-0 var et veludført kontraangreb, der startede med et præcist udspark af Tobias Lannestad til Dario Damic der løb op langs linjen og smækkede bolden fladt ind til Morten Thomsen, der med usvigelig sikkerhed satte den ind til 2-0.
I starten af 2. halvleg var det tydeligt, at HIF gik efter det tredje mål, og det lykkedes også at presse Lyngby og tilspille sig et par chancer. Men alligevel var det Lyngby, der efter en halv time fik reduceret til 2-1. Det satte gang i gæsterne, der pressede på for at få det næste mål, det lykkedes desværre også. Men alt i alt et pænt resultat for HIF imod en af mesterskabskandidaterne.
Juniorerne spiller i aften - onsdag - hjemme mod AB kl. 19.