U16A – Frem 2-1

04/06/2008 00:00

Der var lagt op til et vaskeægte lokalopgør, da Hvidovre og Frem i torsdags mødtes i KBU's pokalturnering. HIF kunne bruge cupkampen til at vise, at holdet ikke bare kunne spille flot fodbold, men også score mål. Og det lykkedes - sådan nogenlunde.

- Vi satte os på kampen fra starten, fortæller træner Carit Falch. - Vi havde vel de 5-10% mere tempo end Frem, der spiller i rækken under os. Vi dominerede den første del og fik fremspillet et par muligheder. Det gav bonus, da Charlie Jensen sendte et klasse-hovedstød ind efter hjørnespark til 1-0.

Efter scoringen faldt tempoet, Frem blev lukket ind i kampen, og det kom til koste, da de fik udlignet til 1-1. Der var stort offside, men da det er en KBU-kamp er der kun èn dommer på banen, - og ingen linjedommere. I den sidste del af kampen kom HIF flot igen,og havde heldet med sig, da Patrick Olsen, med 10 min. igen, halvflugtede bolden i mål til slutfacit 2-1.



Kilde: hvidovreavis
Forside