U16A VANDT DM GULD INDENDØRS 2008

30/01/2008 00:00

 Holdet der i søndags vandt DM Guld var:

Franck Semou, Dario Dumic, Bror Blume, Anders Wilhelmsen
Kasper Koll,Tim Risvig Hansen og Christopher Remmer.

Efter en skidt start med 2-2 mod allerød og et 1-4 nederlag til Nakskov havde vi ryggen mod muren.Vi fik heldigvis hjælp fra nakskov da de vandt 4-1 over allerød og kunne selv spille os i kvartfinalen med en sejr på mindst 4 mål over holstebro.Vi startede kampen lidt forsigtigt, men da der kom hul på bylden gik det stærkt og vi vandt hele 9-1.

I kvartfinalen ventede Ledøje-Smørum som gav os lidt problemer men vi vandt dog 6-4.

I semifinalen ventede Brøndby som havde spillet rigtig godt hele dagen.Vi lod Brøndby styre kampen og straffede dem når de lavede fejl og det resulterede i en sejr på 5-2.

Finalen bød på en revance kamp mod nakskov.Det var en spændende finale med masser af godt spil fra begge sider.Vi fik hurtig en føring på 3-1 og alt så godt ud, men Nakskov ville det anderledes og kom tilbage med 3 mål på kort tid. Herefter bølgede kampen frem og tilbage og med 20sek.tilbage fik vi bolden og fik scoret til 4-4 ca.5sek. før tid og kampen skulle afgøres på golden goal.

Nakskov startede med et langt angreb men brændte heldigvis.vi fik hurtigt spillet os igennem og Franck bankede bolden op i nettaget til en 5-4 sejr.

Stort tillykke til drengene og tak til de forældre der havde taget turen til fyn for at støtte drengene.

 



Kilde: Carit og Stefan
 
Forside