KTS Cup 2011 blev i dag afviklet i Brøndbyhallen for 12 storkøbenhavnske klubbers bedste U17-mandskab. HIFvar kommet i en svær pulje bestående af FCK, Brøndby og Avarta.
Første kamp var mod FCK, og den endte med en sejr på 3-2 til HIF. Anden kamp var mod værterne fra Brøndby, og her sejrede HIF igen, da en 4-3-sejr blev kørt hjem. I den sidste puljekamp ventede så Avarta, og den endte med en sejr på 4-2, og 1. pladsen i puljen samt en plads i kvartfinalen var dermed sikret. Her ventede Frem, som blev besejret med 1-0. I semifinalen ventede en anden svær modstander, men HIF vandt endnu en gang, da Lyngby måtte gå fra banen med et 2-1-nederlag.
Dermed var HIF kvalificeret til finalen, hvor modstanderen endnu en gang var Brøndby. Desværre trak de denne gang det længste strå med en 2-1-sejr, men det gav alligevel en rigtig flot 2. plads til U17.
Stort tillykke med den!
I næste uge starter træningen for både U17 og U19 på kunstgræsbanen i Avedøre.