Hvidovre bedste U17-mandskab vandt i weekenden KTS Cup og skulle derfor først tirsdag aften spille i Næsby, som U19 slog 3-2 i weekenden.
Der var afgang allerede kl. 15.00, da kampen skulle spilles kl. 18.30, og som sådan var det derfor ikke de bedste forberedelser til kampen med en længere bustur lige inden.
HIF kom dog bedst fra start og var således foran 1-0 efter 1. halvleg. Pausen fik dog ikke HIF til at tage det mere stille, og kort inde i 2. halvleg blev den 2-0 og efter ca. 60 minutter udbyggede HIF føringen til 3-0. Kort før tid fik HIF scoret yderligere to gange kan derfor tage hjem med en 5-0-sejr i bagagen.
Der blev på den måde fulgt godt op på weekendens KTS Cup-sejr, og holdet kan nu se frem til en udekamp på Sjælland, når HIK tager imod nu på lørdag kl. 12.45.