Efter næsten fire år er det ikke længere Carit Falch der står i spidsen for Hvidovres bedste juniorhold - i U-17 ligaen. Carits aftale løb ellers frem til udgangen af året, men på grund af nogle uoverensstemmelser, valgte parterne at ophøre med samarbejdet i sidste uge, altså et par måneder før tiden.
Den nye træner er tiltrådt, nemlig den nuværende breddechef i HIF, Mounir Akhiat, der har overtaget holdet permanent. Han har dog godt kendskab til holdet, idet han har haft flere af de ældre spillere i drengeårene.
Men til weekendens udekamp imod FC Midtjylland var det en helt tredje, nemlig divisionsholdets trænerassistent.
Ynglingechef Brian Riemer der stod i spidsen for holdet og fortæller om kampen:- Der var god stemning i truppen op til kampen, kunne vi få bare et point med hjem, ville det være en kæmpeoverraskelse, så holdet kunne spille frit og uden pres. Det hele startede også godt midtvejs i 1. halvleg, da Seejou King sendte et hjørnespark ind til Jonas Emkjær der scorede på hovedstød. Scoringen gav tro på at det var muligt at hente point med hjem. Til trods for at FC Midtjylland sad på det meste af spillet, var det alligevel HIF der stod for de største chancer i kampen.
Føringen holdt helt til 8 min. før tid, da FC Midtjylland fik udlignet til 1-1. Alle tænkte, nu skulle jyderne nok køre en sikker sejr over HIF hjem. Men drengene kæmpede videre og i det sidste minut, var det igen Jonas Emkjær, der på et gennembrud fik sparket bolden forbi keeperen til slutresultatet 2-1.
- Mange gjorde det godt, men jeg må især fremhæve en spiller, sager Brian Riemer efter kampen, - nemlig vores målmand Tobias Nannestad. FCM havde ingen kæmpechancer, men det der kom, tog han med stor sikkerhed. Han behersker luftrummet og vi skal mange år tilbage før vi finder en målmand i HIF’s ungdomsafdeling der står med samme sikkerhed. Det skyldes ikke mindst målmandstræner Brian Thomsen, der virkelig har været med til at udvikle hans spil, - så stor ros til ham også.
Korrektion til dagens Hvidovre Avis vedr. U17 liga holdet