Først og fremmest ros til kommunen for at have rettet bane 2
i Hvidovre pænt ud. Det gav mulighed for at spille hurtigt i små rum, hvilket
blev afgørende for kampens resultat.
Vi har fået bygget på i forhold til den spillestil vi ønsker
og drengene har omstillet sig fantastisk til den nye stil. Vi er først og
fremmest tålmodige, både med bolden og i vores pres når de andre har den. Det
er måske ikke det allermest underholdende at kigge på, men vi vil nu helst
vinde J
og det er hvad vi gør i øjeblikket. 3 sejre og 2 uafgjorte set over de seneste
5 kampe er ikke så tosset endda.
Vi spillede pænt bolden rundt i bagkæden fra starten af
kampen og opspil sad fint, så vi havde bolden meget. Viborg pressede bestemt
ikke højt i starten, men deres bagkæde stod faktisk pænt højt, så det var ikke
fordi der var meget plads at spille på.
Efter et kvarters tid spiller vi fint bolden rundt og
Mathias Ras. (der i øvrigt spillede en flot kamp) vendte lynhurtigt spillet fra
venstre mod højre, Emil vælger så at stikke den dybt til Frederik Beth, der
køligt lobber bolden ind over Viborgs ellers dygtige keeper. 1-0 fuldt
fortjent.
10 min senere splitter endnu en dyb bold Viborgs
midterforsvar, Emil er alene med målmanden der begår straffe. Mathias Ras
omsætter stensikkert straffesparket til 2-0 føringen.
I pausen opmuntrer vi egentlig bare spillerne der holder
alle aftaler. Vi snakker kort om at hvis Viborg vil noget så kommer de blæsende
fra starten af 2. Halvleg, men det passede overhovedet ikke. Viborg holdt fast
i deres middel pres. Og vi kunne bevare bolden. Med 20 minutter igen satser
Viborg så og spiller med 3 mand i bagkæden, dette giver en del åbninger til os
og det er kun med fantastiske redninger fra Viborgs målmand at vi ikke scorer
et mål yderligere. Når nu Viborg ikke kan skabe afgørende chancer, så må vi jo
hjælpe lidt til og Jonas (der ellers også spillede flot) får ikke nok fart i en
tilbagelægning, Viborg udnytter friløberen 3 minutter før tid og de sidste
minutter er mildest talt hektiske, men vi hiver sejren i land alligevel.
En lille plet på en ellers klog og flot
præstation.