HIFs ynglinge gav lørdag en lektion i hvordan fodbold skal spilles og hvordan mål skal scores. For flotte mål var der masser af. Det hele startede da Mikkel Christensen kørte rundt med Esbjergs højre side og sendte et klasse indlæg ind i hoved på Simon Duer der smukt kunne gøre det til 1-0. Mikkel Christensen, er lige netop er vendt hjem fra sin første landskamp, hvor han kom ind det sidste kvarter mod Østrig. De første ti minutter sad HIF totalt på kampen og havde jyderne helt i bund. Der blev spillet med hurtige pasninger og gode afleveringer frem ad banen.
Der blev dog taget en lille "blunder", da Esbjerg på deres første rigtige angreb kunne udligne til 1-1. Det satte lidt gang i Esbjergs spil, hvilket gjorde at kampen blev mere lige. Kampen på midtbanen var en fornøjelse at se, - holdene lå godt til hinanden. Især stor ros til HIFs centrale midtbane, Niclas Tüchsen og Morten Walldo, der fordelte spillet glimrende. Esbjergs føring holdt heller ikke længe, da HIFs anden angriber Patrick Nordahl modtog bolden med ryggen mod mål, fik vendt sig og sparket første gang, såp bolden listede over en forsvarsløs Esbjerg målmand. Målet til 3-1 kom på et langskud fra Lasse Jacobsen, der var her der og alle vegne. Lige inden pausen var det igen Simon Duer der efter lidt rodet spil i Esbjergs felt kunne sparke bolden i mål til 4-1.
Så var kampen mere eller mindre afgjort og Esbjerg begyndte at virke frustreret og var aldrig i nærheden af at komme. I 2. halvleg måtte HIF "nøjes" med kun at score et mål, da Toke Svenden var gået med op på et hjørnespark, og fik sat bolden ind på en ripost.
Den næste kamp er ude på¨lørdag mod AGF, hvor HIF har chancen for at erobre den 4-plads som netop AGF indtager lige nu.