Jeg kunne detsværre ikke selv overvære kampen men fandt dette ref. på HF hjemme side :-)
BZ
Weekendens enlige U 18 Ligakamp stod mellem Hvidovre IF og Silkeborg IF.
Her er matchfacts:
Hvidovre IF - Silkeborg IF 3-0 (1-0)
1-0 ?
2-0 Thomas Wiil-Andersen
3-0 Thomas Wiil-Andersen
Tilskuere: 118
Gule/røde kort:
15 min. Thomas Wiil-Andersen (HIF) gult kort
28 min. Christian Thorup (HIF) gult kort
41 min. Nikolaj Lund (SIF) gult kort
75 min. Morten Jensen (SIF) gult kort
MAN OF THE MATCH: Thomas Wiil-Andersen (HIF)
Hvidovres startopstilling (4-4-1-1):
Steffen Fasting (90), Kristian Geertsen (91), Thomas Wiil-Andersen - anf.(90), Marco Ziegler (91), Jonas Møller (91) - Lasse Jacobsen (90), Dario Dumic (92), Christian Thorup (90), Nicklas Iversen (90) - Mikkel Christensen (90) - Jacob Ingvarsen (90)
Indskiftede spillere:
Mikkel Tribler Nielsen (91), Milan Johannesen (91) og Emil Skamby (91)
Silkeborgs startopstilling (4-4-2):
Jonas Christoffersen (90) - Morten Jensen (91), Andreas Kamper (90), Simon Jacobsen - anf. (90), Vladan Petric (90) - Christian Niebuhr (91), Nikolaj Lund (90), Asger Jensen (90), Simon Skibsted (91) - David Vilhelmsen (90), Luca Palmisano (90
Indskiftede spillere:
Jeppe Lysdahl (91), Mathias Ehlers (91) og Nikolaj Mortensen (90)
Kampreferat:
På en dejlig solbeskinnet lørdag eftermiddag tog Hvidovre imod Silkeborg, desværre ikke på stadion, hvor en eller anden seniorkamp fandt sted, så istedet skulle kampen afvikles på første bane på området, hvilket dog var ok når det nu skulle være :-)
Hvidovre er jo startet i flot stil i dette års U 18 Liga med 4 point efter de 2 første kampe, og det var tydeligt at de målrettet gik efter "fuldt hus" også i denne kamp.
Silkeborg derimod er kommet middelmådigt fra start med 0-2 ude mod FCM i deres hidtil eneste kamp, men ikke mange får point med hjem fra Midtjylland, så det var svært at tolke Silkeborgs reelle styrke på baggrund heraf.
Kampen startede relativt roligt med mange små dyster centralt på banen, men langsomt men sikkert begyndte Hvidovres midtbane at "æde" sig ind i opgøret, og fik derved overtaget, især symboliseret ved en på daværende stærkt spillende Dario Dumic og Christian Thorup. Også den lille offensive teknisk betondede Mikkel Christensen sled godt i det, og kampen var nu mestendels på Hvidovres præmisser!
Efter 22 min. kommer så kampens nok afgørende sekvens, da et hændeligt sammenstød med en modstander sender jydernes keeper i græsset med store smerter. Efter længere tids behanling erklæres han ukampdygtig og køres på hospitalet (hvor det dog heldigvis viser sig at armen ikke er brækket el. lign. men "blot" gået af led!). Silkeborg sender venstre backen Vladen Petric på "kassen" og skifter en markspiller ind istedet.
Det tænder naturligvis Hvidovre holdet som nu begynder at øse høje bolde ind foran målet, men den nye keeper får bokset de fleste bolde væk / alternativt hjælper hans forsvar med at losse kuglen væk, så i denne periode af kampen er det ikke sjovt at være neutral observatør!
Det uundgåelige mål kommer ca. 10 min. før pausen af en for mig ukendt spiller (taler naturligvis i mobil da hændelsen sker :-( ), men faktum er at Hvidovre fortjent kan gå til pausete med en 1-0 føring.
I 2 halvleg starter Hvidovre i "fyr- og flamme stil" fast besluttet på at "lukke" kampen med endnu en scoring og den kommer noget tilfældigt fra kaptajnen Thomas, der langt udefra rammer bolden med et "lucky punch", som sejler over i den ene side af målet og hjemmeholdet er nu for alvor på vej mod de 3 point.
Silkeborg kæmper dog videre, og er faktisk tæt på i et par omgange, men i begge tilfælde redder Hvidovres glimrende keeper Steffen Fasting flot. I det hele taget er han gennem hele kampen en sikker sidste skanse og tilmed meget tydelig rent verbalt!
Hvidovre lukker og slukker endelig forestillingen med endnu et kaptajn mål af kampens bedste spiller, og selv ikke et kosmetisk mål kan det blive til for Silkeborg der ellers må se et forsøg blive reddet på stregen og et andet gå i sidenettet.
Da kampens udemærkede dommer fløjter opgøret af kan hjemmeholdet fuldt fortjent fejre at de i hvert fald indtil videre indtager duksepladsen i U 18 Ligaen med 7 point for 3 kampe, mens Silkeborg slukørede må luske i bad og ud i bussen til den lange rejse hjem!