Hvidovres første kamp i pokalen, fandt sted i Værebro i Bagsværd, hvor det lokale fodboldhold var værter. I en første halvleg, der bar noget præg af at et par debutanter i Charlie Jensen og Morten Løber i forsvaret, og Dennis Jensen på midtbanen, lige skulle spille sig ind på holdet. HIF fik et par muligheder den første halve time, men det udmøntede sig ikke i nogen scoringer. Til gengæld kom Værebro så foran i det 35. minut, da kommunikationen svigtede i forsvaret, og der ikke blev clearet, hvorefter Værebro kunne bringe sig i front uden for Andreas Larsens rækkevidde. HIF kommer bedre med i halvlegens sidste minutter, hvor kun uheld gør at der ikke bliver scoret.
I anden halvleg, kommer Hvidovre bedre med, og halvlegen er blot 6 minutter gammel, da et forsøg reddes på stregen. Desværre for Værebro er det med hånden, så straffe til HIF og direkte rødt kort til Værebro. Jonas Hebo Rasmussen omsætter sikkert, med et hårdt præcist skud, straffesparket til scoring. Fem minutter senere er det så Jackie Christensen's tur, til at sende et fladt indlæg i det lille felt, videre ind over stregen. 1-2, og det ser ud til at HIF kører sejren hjem. Et lidt svinsk overfald på Andreas Larsen, udløser kun et gult kort til Værebro, selvom det er så tydeligt at se, at Andreas bliver sparket direkte i maven, da han går ud for at fange et indlæg i feltet. HIF får et frispark et par meter uden for Værebro-feltet, og Jonas Hebo, løfter elegant bolden ind over muren, og ingen chance for VBK's målmand. Stillingen er nu 1-3. Værebro bliver reduceret til 9 mand, da deres nr. 19 modtager sit andet gule kort i det 66. minut. Det bliver 1-4, da et godt indlæg sendes fra den ene debutant til den næste, da Kasper Larsen sender Dennis Jensens glimrende indlæg, i nettet på et hovedstød. Gassen er gået noget af Værebros ballon, men vi skal dog helt hen til det 89. minut før HIF lukker og slukker med en scoring af Jackie Christensen, på et glimrende langskud. I overtiden tilkendes Værebro et straffe, men chancen for at pynte på resultatet udnyttes ikke, da bolden sendes langt over Hvidovre-målet. Kampen bliver lige herfter fløjtet af. En god sejr til HIF, dog med nogle skønheds-pletter. Men det er dog længe siden at HIF har scoret fem mål, i samme kamp, så det ser bestemt lovende ud.