Vanløse 1 mod U13B

19/09/2008 00:00

Vanløse mod U13B

19-09-2008

Så skulle vi en tur til Damhusengen i Vanløse. Banen var flot klippet og egentlig fornuftig, og solen skinnede  -så der var lagt op til endnu en god lige kamp mod Vanløse.

Spillere: BS, Tofte, Due, Abel, Antar, Christoffer, Najeeb, Max, Yasin, Buus, Kelle og Lau.

1.halvleg startede egentlig ok de første par minutter, hvor begge hold kæmpede godt om hver meter på banen. Så blev det til en af de dårligste halvlege I har præsteret i år. I lod jer alt for meget gå på af kommentarer fra begge sidelinier, spillede fysisk, og nogle spillere fokuserede mere på at brokke sig mv. end på at spille fodbold. Gælder egentlig begge hold.

Vanløse får dog overtaget, da de efter 5 minutter kommer foran 1-0. Efter 20 minutter redder BS flot på et godt Vanløse skud. I slutningen af halvlegen 29 minut kommer Vanløse på 2-0, hvilket egentlig var et godt udtryk for 1 halvlegs indsats.

2.halvleg, jeg prøvede i pausen med at få jer alle til at smile, for at få humøret op - det var kun Antar der stadig ikke syntes noget var sjovt, så det blev et noget forkrampet smil - op på hesten Antar - fodbold spilles bedst i godt humør og du bliver bedre og bedre fra kamp til kamp - når du ikke brokker dig. Vi aftalte at nu gik I ud og spillede en flot anden halvleg for at vinde 3-0.

Og I startede også som lyn og torden, og efter ½ minut bringer Najeeb os på 2-1.

Najeeb er rigtig stærk de næste 10 minutter, er overalt på banen, som offensiv midt - og sandelig efter 8 minutter, spilles Najeeb igen fri i højre side af feltet, skyder og målmanden fumler den i mål til udligning 2-2.

I det 11 minut presser Buus deres venste forsvarer godt, erobrer bolden og kommer fint fri ved venstre baglinen, og spiller Kelle, som let kan score til føring på 2-3. Så sikken vending, på 11 gyldne minutter - gjorde I det vi aftalte i pausen.

Vanløse har herefter nogle gode forsøg og I har en kæmpechance i det 24 minut. I 26 minut rammer Yasin overliggeren, og de sidste 5 minutter forsvarer I jer bravt, da trætheden er ved at melde sig - men I kører sejren hjem, så tillykke med endnu en flot indsats.

Set fra trænerens vinkel: I skal roses meget for anden halvleg - humøret og indsatsen i første halvleg skal vi helst ikke se mere af, det var en meget skidt halvleg at se på fra vor side. Jeg syntes Due var meget fremtrædende i forsvaret og at det var dejligt at se Najeeb i fuld udfoldelse igen, efter en række kampe , hvor ligesom selvtilliden manglede. Også en god indsats af alle andre, og så vil jeg lige også fremhæve Christoffer for en stærk indsats, der er så småt ved at komme styr på lemmedaskerperioden igen - så Christoffer nu tror jeg kun det går fremad igen.

Spillerne stemte om kampens spiller, flere fik en stemme, Tofte fik 3, men Najeeb blev topscorer med 5 stemmer.

Næste kamp er på søndag den 28. september kl. 11 hjemme mod BK Skjold.

Når HIF1 skal spille hjemmekamp søndagen efter den 5.10, kl. 12, mod KB1, regner jeg med at alle truppens øvrige spillere sammen kan spise morgenmad før kampen og så se HIF1 bagefter. Så der skal bruges nogle forældre til at arrangere dette, så meld jer til Jens? 

Således opfattet, Tonny træner U13B

Forside